Paick

Af Tom Kristensen
Anno 1936

Foråret løb med mit hjerte i nat,
dette forslidte og arrede hjerte,
som jeg har misbrugt på skændigste vis
både til elskov og vildskab og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet på smerte!

Og da jeg vågned, da kildred mit bryst
tomt og bedåret af hjerteløsgyset,
og jeg lå hen med et spindelvævssmil
over mit ansigt i vårbrydningslyset.
SE, hvor behændigt gyset er rimet på lyset!

Kommer der nu denne vårmorgenstund
hen til mit leje en gyldenhårskvinde,
tager jeg hende i hjerteløs lykke,
lykken som aldrig får plet af et minde.
SE, hvor behændigt kvinde er rimet på minde!

Smertefrit let vil jeg elske og le,
kærtegne, favntage, hviske og kysse,
smertefrit let som de billige rim,
jeg i mit digt lader drive og drysse.
SE, hvor behændigt kysse er rimet på drysse!

Ak, men jeg ved, der vil komme en maj,
hvor jeg vil hente mit arrede hjerte,
gammelt og rynket som afrevet bark,
grimt som syvsatan af elskov og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet på smerte -- igen!