I stilhedens fylde
Der, et sted
derude sidder en engel
og venter lidt
på mig
og på dig
jeg kigger lidt
omkring mig
hvor alt er stille
og fyldt
til bristepunktet
Jeg læner mig
tilbagelagt
der prøver jeg at se
der håber jeg at se
at træthed er
en fase
om lidt falder jeg i søvn I stilhedens håb og rum, der drømmer jeg om dig. Drømmer om at må se og møde dig. Vide at du er til. At du findes der, så jeg kan passe på dig.
Sig mig, er det dig?
derude sidder en engel
og venter lidt
på mig
og på dig
jeg kigger lidt
omkring mig
hvor alt er stille
og fyldt
til bristepunktet
Jeg læner mig
tilbagelagt
der prøver jeg at se
der håber jeg at se
at træthed er
en fase
om lidt falder jeg i søvn I stilhedens håb og rum, der drømmer jeg om dig. Drømmer om at må se og møde dig. Vide at du er til. At du findes der, så jeg kan passe på dig.
Sig mig, er det dig?
Forårsdigt om hjerte og smerte
Af Tom Kristensen
Anno 1936
Foråret løb med mit hjerte i nat,
dette forslidte og arrede hjerte,
som jeg har misbrugt på skændigste vis
både til elskov og vildskab og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet på smerte!
Og da jeg vågned, da kildred mit bryst
tomt og bedåret af hjerteløsgyset,
og jeg lå hen med et spindelvævssmil
over mit ansigt i vårbrydningslyset.
SE, hvor behændigt gyset er rimet på lyset!
Kommer der nu denne vårmorgenstund
hen til mit leje en gyldenhårskvinde,
tager jeg hende i hjerteløs lykke,
lykken som aldrig får plet af et minde.
SE, hvor behændigt kvinde er rimet på minde!
Smertefrit let vil jeg elske og le,
kærtegne, favntage, hviske og kysse,
smertefrit let som de billige rim,
jeg i mit digt lader drive og drysse.
SE, hvor behændigt kysse er rimet på drysse!
Ak, men jeg ved, der vil komme en maj,
hvor jeg vil hente mit arrede hjerte,
gammelt og rynket som afrevet bark,
grimt som syvsatan af elskov og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet på smerte -- igen!
Anno 1936
Foråret løb med mit hjerte i nat,
dette forslidte og arrede hjerte,
som jeg har misbrugt på skændigste vis
både til elskov og vildskab og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet på smerte!
Og da jeg vågned, da kildred mit bryst
tomt og bedåret af hjerteløsgyset,
og jeg lå hen med et spindelvævssmil
over mit ansigt i vårbrydningslyset.
SE, hvor behændigt gyset er rimet på lyset!
Kommer der nu denne vårmorgenstund
hen til mit leje en gyldenhårskvinde,
tager jeg hende i hjerteløs lykke,
lykken som aldrig får plet af et minde.
SE, hvor behændigt kvinde er rimet på minde!
Smertefrit let vil jeg elske og le,
kærtegne, favntage, hviske og kysse,
smertefrit let som de billige rim,
jeg i mit digt lader drive og drysse.
SE, hvor behændigt kysse er rimet på drysse!
Ak, men jeg ved, der vil komme en maj,
hvor jeg vil hente mit arrede hjerte,
gammelt og rynket som afrevet bark,
grimt som syvsatan af elskov og smerte.
SE, hvor behændigt hjerte er rimet på smerte -- igen!
Tystnadsglädje
De kallade dig väl skön
den dagen du blev född
Lika väl som alla kan se
att solen den är du
Venus har jag aldrig sett
men änglar, många gånger
Din skönhet är så härlig
som fjärilen är bräcklig
Se, se et moln, en himmel
världen den är stor
Där finns drömmar
och där finns tro
I livets långa
korridorer
När natten den lever
lever jag som mest
Där ser jag världen som den är
oändlig och full av liv
Tystnadstimme
tystnadsglädje
Kan du se
kan du se nu
Det är du
En ängel
från Skånes
gröna
strand
den dagen du blev född
Lika väl som alla kan se
att solen den är du
Venus har jag aldrig sett
men änglar, många gånger
Din skönhet är så härlig
som fjärilen är bräcklig
Se, se et moln, en himmel
världen den är stor
Där finns drömmar
och där finns tro
I livets långa
korridorer
När natten den lever
lever jag som mest
Där ser jag världen som den är
oändlig och full av liv
Tystnadstimme
tystnadsglädje
Kan du se
kan du se nu
Det är du
En ängel
från Skånes
gröna
strand
